Download Print deze pagina

Boston Scientific Vercise Handleiding pagina 320

Systemen voor diepe hersenstimulatie

Advertenties

Vercise™-systemer til dyb hjernestimulering
Det skal tilstræbes at holde felterne, inklusive strøm, stråling eller ultralydsstråler med høj 
effekt, væk fra stimulatoren.
Udstyret skal indstilles på den laveste energiindstilling, der er klinisk indiceret.
Kontrollér, at systemet fungerer korrekt efter proceduren. Aktivér stimuleringen, og hold 
øje med behandlingens effekt for at bekræfte, at stimulatoren fungerer korrekt.
Driftstemperatur: Driftstemperaturen for den eksterne prøvestimulator, fjernbetjening og 
programmeringsstav er 5 °C til 40 °C (41 °F til 104 °F). For at sikre, at opladningssystemet 
fungerer korrekt, må det ikke anvendes, hvis den omgivende temperatur overstiger 35 °C (95 °F).
Andre modeller af eksterne enheder: Kun fjernbetjeningen, opladningssystemet 
(hvis relevant), programmeringsstaven, den eksterne prøvestimulator og klinikerprogrammøren, 
der blev leveret sammen med Boston Scientific DBS-systemet, bør bruges sammen med 
Boston Scientific DBS-systemet. Andre modeller af disse enheder fungerer ikke sammen 
med DBS-systemet fra Boston Scientific.
Patientaktiviteter, der kræver koordinering: Tab af koordinationsevne er en potentiel 
bivirkning ved DBS-behandling. Patienter skal udvise rimelig forsigtighed, når de deltager 
i aktiviteter, der kræver koordination, herunder dem, som de var i stand til at udføre, inden de 
modtog DBS-behandling (f.eks. svømning).
Patientaktivitet efter kirurgi: I 2 uger efter operationen er det vigtigt for patienten at udvise 
stor forsigtighed, så tilstrækkelig heling sikrer de implanterede komponenter. I denne periode må 
patienten ikke forsøge at flytte tunge genstande. Instruer patienten i at begrænse hovedbevægelser, 
herunder stræk eller bøjning af nakken og drejning af hovedet, indtil helingen er komplet.
Pædiatriske patienter: Plejere skal vide, hvordan fjernbetjeningen bruges til at sikre, 
at systemet er tændt og genererer stimulering. Plejere skal også kende den rette metode til 
genopladning af stimulatoren (kun genopladelig stimulator). Sundhedsudbydere og plejere skal tale 
om det forventede tidspunkt for udskiftning af batteriet og planlægge håndteringen af ophøret af 
batteriets levetid (kun ikke-genopladelig stimulator). Hvis symptomerne vender tilbage, skal plejeren 
omgående kontakte sundhedsudbyderen.
Stilleskruer: Inden tilspænding af stilleskruerne skal du altid afprøve impedansen 
for at bekræfte den elektriske forbindelse. Hvis en stilleskrue spændes på en elektrodes 
kontaktelement, kan den beskadige kontaktelementet og resultere i, at DBS-elektroden eller
DBS-elektrodeforlængeren skal udskiftes.
Kun til engangsbrug. Må ikke gensteriliseres: Må kun anvendes på én enkelt 
patient. Må ikke genbruges, genbehandles eller gensteriliseres. Genbrug, genbehandling eller 
resterilisering kan kompromittere enhedens strukturelle integritet og/eller medføre fejl på enheden, 
hvilket dernæst kan resultere i patientskade, sygdom eller død. Genbrug, genbehandling eller 
resterilisering kan også skabe risiko for kontaminering af enheden og/eller forårsage infektion 
eller krydsinfektion, f.eks. overførelse af smitsomme sygdomme fra en patient til en anden. 
Kontaminering af enheden kan medføre skader, sygdom eller død hos patienten. Produkter, 
der bruges under kirurgi, samt eksplanterede komponenter, er biologisk farlige. Efter anvendelse 
skal produktet og emballagen bortskaffes i overensstemmelse med hospitalets, den administrative 
ledelses og/eller lokale myndigheders politik.
Information til ordinerende læger
92691903-02
316 af 755

Advertenties

loading