Kliniske fordele
Med dette apparat kan brugeren nemt og hurtigt måle sine blod-
tryks- og pulsværdier. De registrerede måleværdier klassificeres
i henhold til internationalt gældende retningslinjer og vurderes
grafisk. Apparatet kan også registrere eventuelle forekomster af
uregelmæssige hjerteslag under målingen og gøre brugeren op-
mærksom på det med et symbol på displayet. Apparatet gemmer
de registrerede måleværdier og kan derudover give oplysninger
om gennemsnitsværdier fra tidligere målinger. De registrerede
data kan være en hjælp til sundhedspersonalet i forbindelse med
diagnosticering og behandling af problemer med blodtrykket, og
dermed bidrager de til en kontrol af brugerens sundhed over en
lang periode.
Indikationer
Brugeren kan ved hypertoni og hypotoni selvstændigt overvåge
blodtryk og pulsværdier samt arytmier i hjemmet. Brugeren behø-
ver dog ikke at være ramt af hypertoni eller arytmier for at bruge
apparatet.
Kontraindikationer
ADVARSEL
• Anvend ikke blodtryksmåleren på nyfødte, børn eller husdyr.
• Personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale ev-
ner skal holdes under opsyn af en person, der er ansvarlig
for deres sikkerhed, og denne person skal informere dem om
brugen af apparatet.
• Anvend ikke apparatet, hvis du har elektriske implantater
(f.eks. en pacemaker).
• Anbring ikke manchetten på personer, som har fået en bry-
stamputation eller fået fjernet en lymfeknude.
• Anbring ikke manchetten oven på sår, da dette kan medføre
yderligere kvæstelser.
• Sørg for, at manchetten ikke lægges på en arm, hvis arterier
eller vener er under medicinsk behandling, f.eks. intravasku-
lær adgang eller en intravaskulær behandling eller en arterio-
venøs (A-V-) shunt.
Bivirkninger:
• Hudirritation
• Negativ indflydelse på blodcirkulationen
3. ADVARSLER OG SIKKERHEDSANVIS-
NINGER
Generelle advarsler
ADVARSEL
• De værdier, du selv finder frem til, er kun til din egen infor-
mation – de er ingen erstatning for en lægeundersøgelse! Tal
med lægen om de målte værdier, og træf ikke selv medicinske
beslutninger på baggrund af værdierne (f.eks. om doseringen
af lægemidler)!
• Apparatet er kun beregnet til det formål, som er beskrevet i
denne betjeningsvejledning. Producenten hæfter ikke for ska-
der, der opstår som følge af ukorrekt brug eller brug i strid
med formålet.
• Hvis blodtryksmåleren bruges uden for hjemmet eller under
bevægelse (f.eks. under transport i en bil, ambulance eller
helikopter eller under udøvelse af fysiske aktiviteter såsom
sport), kan målenøjagtigheden blive påvirket, hvilket kan med-
føre målefejl.
• Sygdomme i hjerte-kredsløbssystemet kan medføre fejlmålin-
ger eller forringe målenøjagtigheden.
21