Download Print deze pagina

Hilti SF BT 22-A Originele Handleiding pagina 76

Advertenties

Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med
skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger.
Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af
maskinen til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige
situationer.
Sørg for, at greb og gribeflader er tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader
gør betjeningen usikker, og det kan være svært at styre elværktøjet i uforudsete situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en
lader, der er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for
personskader og er forbundet med brandfare.
Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm,
skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning
mellem batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i
kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis
væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke
utilsigtet og medføre brand, eksplosion eller risiko for tilskadekomst.
Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130
°C (265 °F) kan medføre eksplosion.
Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne
værktøj uden for det temperaturområde, der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert
opladning eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge
risikoen for brand.
Service
Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes
originale reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af
producenten eller af autoriserede forhandlere.
Sikkerhedsanvisninger for boremaskiner
Sikkerhedsanvisninger for alle opgaver
Hold elværktøjet på de isolerede grebsflader, når du udfører opgaver, hvor indsatsværktøjet
eller skruerne kan ramme skjulte strømledninger. Ved kontakt med en spændingsførende
ledning kan også metalliske værktøjsdele sættes under spænding, hvilket kan medføre elektrisk
stød.
Sikkerhedsanvisninger ved anvendelse af lange bor
Arbejd under ingen omstændigheder med et højere omdrejningstal end borets maksimalt
tilladte omdrejningstal. Ved højere omdrejningstal kan boret let blive bøjet, hvis det kan rotere frit
uden kontakt med emnet, og medføre personskader.
Begynd altid borearbejdet med lavt omdrejningstal, og mens boret har kontakt med emnet.
Ved højere omdrejningstal kan boret let blive bøjet, hvis det kan rotere frit uden kontakt med emnet,
og medføre personskader.
Udøv ikke et for højt tryk på boret og kun i borets længderetning. Bor kan blive bøjet og ende
med at brække eller medføre tab af kontrollen og resultere i personskader.
72
2127431
*2127431*

Advertenties

loading

Deze handleiding is ook geschikt voor:

Sf bt 22-a 01