Det er en overtrædelse af staten Californiens forskrifter om offentlige ressourcer, afsnit
4442, at bruge eller betjene motoren på ethvert skov-, krat- eller græsdækket område,
medmindre udstødningssystemet er forsynet med en korrekt vedligeholdt gnistfanger
som beskrevet i afsnit 4442. Andre stater eller statsretskredse har eventuelt lignende
love, se statsforskrift 36 CFR, afsnit 261.52. Kontakt en autoriseret fabrikant eller
serviceforhandler angående anskaffelse af en gnistfanger, der er konstrueret til det
udstødningssystem, der er monteret på den pågældende maskine.
Fjern affald fra området omkring lyddæmperen og cylinderen. Kontrollér lydpotten for
revner, korrosion eller andre skader. Fjern gnistaflederen, hvis den er monteret, og
kontrollér den for skader eller karbonblokering. Hvis der er skade, skal der monteres
reservedele, før du betjener udstyret.
ADVARSEL
Reservedelene skal have samme udformning, og de skal placeres på præcist samme
måde som de originale dele. Andre dele kan medføre skade eller personskade.
Skift motorolie
ADVARSEL
Benzin og benzindampe er brændbare og eksplosive. Brand eller eksplosion kan
medføre forbrændinger eller dødsfald.
Under drift bliver motoren og lyddæmperen varm. Hvis du rører ved en varm
motor, kan der opstå termiske forbrændinger.
•
Hvis du tømmer olien fra oliepåfyldningsrøret i toppen, skal brændstoftanken
være tom. Hvis den ikke er tom, kan der forekomme brændstoflækage og dette
kan forårsage brand eller eksplosion.
•
Før du berører motoren eller lyddæmperen, skal du stoppe motoren og vente to
(2) minutter. Sørg for, at motoren og lyddæmperen er sikre at røre ved.
Brugt olie er et farligt affaldsprodukt og skal kasseres korrekt. Må ikke bortskaffes
sammen med husholdningsaffald. Kontakt de lokale myndigheder, dit servicecenter
eller din forhandler for oplysninger om sikker bortskaffelse eller korrekt aflevering til en
genbrugsstation.
Aftapning af olie
1.
Med motoren STANDSET men stadig varm trækkes ledningen til tændrøret ud (D,
figur 7) og holdes væk fra tændrøret (E).
2.
Fjern oliepinden (A, figur 8).
3.
Afmonter olieaftapningsproppen (F, figur 9). Tap olien ud i en godkendt beholder.
4.
Monter og spænd olieaftapningsproppen (F, figur 9).
Udskiftning af oliefiltret
1.
Tap olien af motoren. Se afsnittet Aftapning af olie.
2.
Fjern oliefilteret (H, figur 10), og kassér det korrekt.
3.
Inden du monterer det nye oliefilter, bør du smøre oliefilterets pakning let med ren
olie.
4.
Monter oliefilteret med hånden, indtil pakningen har kontakt med oliefilterets
tilpasningsstykke, og fastgør derefter oliefilteret med 1/2 til 3/4 omgange.
5.
Påfyld olie. Se afsnittet Påfyld olie.
6.
Start, og brug motoren. Når motoren er varm, skal der kontrolleres for olielækage.
7.
Stop motoren. Sørg for, at olieniveauet når op til toppen af fuld-mærket på
oliepinden. Se afsnittet Påfyld olie.
Påfyld olie
•
Kontrollér, at motoren står plant.
•
Rengør oliepåfyldningsområdet for al snavs.
•
Se afsnittet Specifikationer mht. oliekapacitet.
1.
Fjern oliepinden (A, figur 8). Brug en ren klud til at fjerne olie fra oliepinden.
2.
Hæld langsomt olie i motorpåfyldningen (C, figur 8). Undgå at overfylde. Vent i et
minut, og kontrollér oliestanden.
3.
Sæt oliepinden i, og spænd den (A, figur 8).
4.
Træk oliepinden op, og kontrollér oliestanden. Den korrekte olieniveau findes på
toppen af fuld-mærket (B, figur 8) på oliepinden.
5.
Sæt oliepinden i, og spænd den (A, figur 8).
6.
Tilslut tændrørsledningerne (D, figur 7) til tændrørene (E).
Eftersyn af luftfilteret
ADVARSEL
Benzindampe er brændbare og eksplosive. Brand eller eksplosion kan medføre
forbrændinger eller dødsfald.
•
Start ikke motoren, og lad den ikke køre uden luftfilterenheden (hvis monteret)
eller luftfilteret (hvis monteret).
BEMÆRK
Undlad at bruge komprimeret luft eller rengøringsmidler til rengøring af filteret.
Komprimeret luft kan beskadige filteret, og rengøringsmidler vil opløse filteret.
Se Vedligeholdelsesoversigten for servicekrav.
Forskellige modeller bruger et skum- eller papirfilter. Nogle modeller kan også have et
forfilter, der kan vaskes og genbruges. Sammenlign illustrationerne i denne manual med
den type, der er installeret på din motor, og servicér i overensstemmelse hermed.
Cyklonisk luftfilter med sikkerhedsfilter
1.
Åbn monteringsanordningerne (A, figur 11), og afmonter dækslet (B).
2.
Fjern luftfilteret (C, figur 11).
3.
For at løsne urenheder bankes luftfilteret forsigtigt mod en hård overflade. Hvis
luftfilteret er meget snavset, udskift det med et nyt filter.
4.
Sikkerhedsfilteret (D, figur 11) kan, hvis installeret, fjernes ved at trække det
forsigtigt væk fra luftfilterenheden (E). Sørg for, at hverken snavs eller affald
trænger ind i motoren.
5.
Monter det nye sikkerhedsfilter (D, figur 11) i luftfilterenheden (E).
6.
Monter luftfilteret (C, figur 11) over sikkerhedsfilteret (D).
7.
Monter dækslet (B, figur 11), og luk monteringsanordningerne (A).
Luftfilter, lav profil
1.
Fjern monteringsanordningerne (A, figur 12).
2.
Afmonter dækslet (B, figur 12).
3.
Fjern monteringsanordningerne (C, figur 12), og holderen (D).
4.
Fjern luftfilteret (E, figur 12).
5.
Fjern forfilteret (F, figur 12), hvis installeret, fra luftfilteret (E).
6.
For at løsne uønsket materiale bankes filteret (E, figur 12) forsigtigt mod en hård
overflade. Hvis luftfilteret er meget snavset, udskift det med et nyt filter.
7.
Rens forfilteret (F, figur 12), hvis installeret, med flydende rengøringsmiddel og
vand. Sørg for, at forfilteret er helt tørt. Smør ikke forfilteret.
8.
Saml det tørre forfilter (F, figur 12), hvis installeret, på luftfilteret (E).
9.
Monter luftfilteret (E, figur 12) med holderen (D) og fastgørelseselementerne (C).
10. Monter dækslet (B, figur 12) med fastgørelseselementerne (A). Sørg for, at
fastgørelseselementerne er strammet.
Vedligeholdelse af kølesystemet
ADVARSEL
Under drift bliver motoren og lyddæmperen varm. Hvis du rører ved en varm
motor, kan der opstå termiske forbrændinger.
Brændbart affald, såsom blade, græs og krat, kan blive antændt.
•
Før du berører motoren eller lyddæmperen, skal du stoppe motoren og vente to
(2) minutter. Sørg for, at motoren og lyddæmperen er sikre at røre ved.
•
Fjern affald fra lyddæmperen og motoren.
BEMÆRK
Brug ikke vand til at rengøre motoren. Vand kan forårsage forurening af
brændstofsystemet. Brug i stedet en børste eller en tør klud til at rengøre motoren.
Dette er en luftkølet motor. Snavs og rester kan stoppe luftstrømmen og medføre, at
motoren overophedes, så motorens ydelse svækkes, og dens levetid reduceres.
1.
Anvend en børste eller en tør klud til at fjerne snavs fra luftindsugningsområdet (A,
figur 13).
2.
Sørg for, at forbindelseskabler, fjedre og betjeningsanordninger (B, figur 13, 14) er
rene.
3.
Hold området omkring og bag lyddæmperen (C, figur 13, 14) fri for brændbart affald
for at undgå antænding af dette.
4.
Sørg for, at oliekølerribberne (D, figur 13) er fri for snavs og affald.
5.
Løsn monteringsanordningerne (E, figur 13, 14), og afmonter
affaldsadgangspanelerne (F). Fjern græs og snavs, der har ophobet sig på
cylinderne.
6.
Installer affaldsadgangspanelerne (F, figur 13, 14), og fastgør dem med
monteringsanordningerne (E).
15