5. Rengøring og desinfektion
Følgende fremgangsmåder anbefales men skal tilpasses, så de overholder de
lokale eller nationale retningslinjer (dekontaminering af medicinsk udstyr), der
gælder på institutionen eller i det pågældende land. Hvis du er i tvivl, skal du
spørge den lokale specialist i infektionskontrol.
Systemet skal rutinemæssigt dekontamineres mellem hver plejemodtager og med
regelmæssige mellemrum, når det er i brug, hvilket er god praksis for alt
genbrugeligt medicinsk udstyr.
Fjern strømmen til pumpen ved at frakoble strømkablet fra
strømforsyningen før rengøring.
Bær beskyttelsestøj ved udførelse af dekontamineringsprocedurerne.
Anvend ikke fenolbaserede opløsninger, slibemidler eller puder
under dekontamineringen, da det vil beskadige overfladen.
Undgå at sænke elektriske dele ned i vand under rengøringen.
Der må ikke sprayes rengøringsmidler direkte på pumpen.
Slangesættet må ikke nedsænkes i vand.
Manchetter er til engangsbrug og kan derfor ikke rengøres eller
genanvendes.
Rengøring
Rengør alle udsatte overflader, og fjern alle organiske efterladenskaber ved at
tørre af med en klud, der er fugtet i en blanding af vand og almindeligt (neutralt)
rengøringsmiddel.
Vand eller rengøringsopløsninger må ikke kunne samle sig på pumpens overflade.
Undlad at anvende nogen form for slibende materialer til at rense LCD-skærmen
på pumpen.
Kemisk desinfektion
Arjo anbefaler et klorfrigørende stof, såsom natriumhypoklorit, fortyndet op til
1.000 ppm tilgængeligt klor (mængden kan variere mellem 250 og 10.000 ppm
afhængigt af lokal praksis og kontamineringsgraden).
Tør alle rengjorte overflader af med opløsningen, aftør derefter ved hjælp af en
klud, der er fugtet med vand, og tør grundigt.
Alkoholbaserede desinficeringsmidler (styrke 70 %) kan bruges som et alternativ.
Sørg for, at apparatet er tørt, før det sættes til opbevaring.
Såfremt der anvendes et alternativt desinfektionsmiddel fra det brede tilgængelige
udvalg, anbefaler vi at få producenten til at bekræfte, at det er egnet til den
pågældende anvendelse, inden det tages i brug.
ADVARSEL
Forsigtig
20