Du har købt et Peugeot køretøj.
Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge Peugeot.
Vi opfordrer dig til at tage dig tid til at læse denne
brugsvejledning, før du tager køretøjet i brug.
Denne brugsvejledning, som altid bør opbevares i
køretøjets handskerum, indeholder ikke alene instrukser
vedrørende brug, kontrol og eftersyn af køretøjet, men
også vigtige sikkerhedsforskrifter, som sigter på at
beskytte brugeren og andre personer mod uheld.
Denne vejledning giver mange råd om, hvordan du holder
køretøjet i perfekt kørestand.
Din autoriserede forhandler, som kender alle køretøjets
karakteristika, og som råder over de originale
reservedele med det tilhørende værktøj er den, som
bedst kan vejlede dig og servicere dit køretøj under de
bedste betingelser ifølge det planlagte
vedligeholdelsesprogram, så du altid vil nyde den
samme køreglæde med optimal sikkerhed.
Denne brugsvejledning skal anses som en integreret del
af køretøjet og skal følge køretøjet også ved evt. salg af
dette.
I vores konstante stræben efter at blive endnu bedre
forbeholder PEUGEOT MOTOCYCLES sig retten til at
slette, ændre eller tilføje alle omtalte referencer.
2/20
En uerfaren bruger af et tohjulet køretøj bør sætte sig ind
i køretøjets brug, inden han begiver sig ud i trafikken. Det
frarådes derfor kraftigt at udlåne køretøjet til en person,
som ingen erfaring har i at benytte det.
Bestemmelserne pålægger brugeren af et tohjulet
køretøj, i henhold til dettes kategori, at være i besiddelse
af førerbevis eller en særlig køreuddannelse
gennemgået hos en professionel.
Godkendt hjelm og handsker er obligatorisk både for fører
og passager. Det anbefales ligeledes at bære
beskyttelsesbriller og lyst eller reflekterende tøj, der er
velegnet til kørsel på motortcykel.
Gældende lovgivning i visse lande kan forbyde transport
af en passager, og kan i andre lande påbyde brugerne af
tohjulede motorkøretøjer at være i besiddelse af en
ansvarsforsikring, som dækker tredjepersoner og
passageren i tilfælde af skader, som måtte forårsages i
ulykkestilfælde.
Kørsel i alkoholpåvirket tilstand, eller under indflydelse af
narkotika eller visse lægemidler er strafbart, og farligt for
føreren selv og andre personer.
Overdreven hastighed er en vigtig faktor i mange ulykker.
Man skal overholde færdselstavlerne, og tilpasse sin
hastighed til vejrforholdene.
Motoren og udstødningselementerne kan nå op på meget
høje temperaturer. Ved parkering skal man undgå
enhver kontakt med brændbare materialer, som kan
fremkalde en brand, eller med dele af kroppen, som kan
undergå svære forbrændinger.
Reproduktion eller oversættelse, også delvis, er forbudt uden skriftlig tilladelse fra Peugeot Motocycles
Bagagebærere og mindre kufferter godkendt af
PEUGEOT MOTOCYCLES kan fås som ekstraudstyr
(afhængigt af modellen). Overhold
monteringsvejledningerne, og lad være med at overstige
den tilladelige transportbelastning, som er på 3 til 5 kg
afhængigt af udstyret.
Montering af tilbehør såsom køredækken, top-case osv.
kan påvirke køretøjets stabilitet (vindpåvirkning,
belastning mm.).
Når der køres på køretøj udstyret med tilbehør, anbefales
det at nedsætte hastigheden.
Montering af tilpassede dele, som ikke er godkendt af
PEUGEOT MOTOCYCLES, og som kan ændre de
tekniske specifikationer eller køretøjets ydelser, er
forbudt. Enhver ændring vil føre til annullering af
garantien, og gøre køretøjet ikke-overensstemmende i
forhold til den version, som er homologeret af de
kompetente myndigheder.