Download Print deze pagina

Hilti NPR 32-22 Originele Gebruiksaanwijzing pagina 74

Generatie 02

Advertenties

Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er
brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug.
Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte elværktøjer.
Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så
hurtigt fast og er nemmere at føre.
Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag hensyn til arbejdsforholdene og
det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan
der opstå farlige situationer.
Sørg for, at greb og gribeflader er tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader gør betjeningen usikker, og det kan være
svært at styre elværktøjet i uforudsete situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der er beregnet til et bestemt batteri,
anvendes til opladning af en anden batteritype.
Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for personskader og er forbundet med
brandfare.
Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande,
da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel
skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke utilsigtet og medføre brand, eksplosion eller
risiko for tilskadekomst.
Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C (265 °F) kan medføre eksplosion.
Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne værktøj uden for det temperaturområde,
der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert opladning eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet
og øge risikoen for brand.
Service
Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst
mulig elværktøjssikkerhed.
Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af producenten eller af autoriserede
forhandlere.
Yderligere sikkerhedsanvisninger for presseværktøj
Personlig sikkerhed
Overhold de landespecifikt gældende standarder og sikkerhedsanvisninger for betjening af presseværktøjer og alt arbejde i nærheden af
spændingsførende dele og ledninger.
Personale, som arbejder i nærheden af strømførende ledninger, skal regelmæssigt deltage i undervisning og kurser.
Anvend kun presseværktøjet i teknisk fejlfri stand.
Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på produkt eller tilbehør.
Hold altid ventilationsåbningerne fri. Fare for forbrændinger på grund af tildækkede ventilationsåbninger.
Stop med at bruge værktøjet, hvis der konstateres en olielæk, og kontakt Hilti-service. Fjern straks den spildte olie.
Kontrollér, at låsebolten er skubbet helt ind og gået sikkert i indgreb.
Under pressearbejdet er det vigtigt at sørge for tilstrækkelig afstand mellem pressehoved og hånd/fingre.
Tænd først produktet, når du har bragt det i arbejdsposition.
Vent, indtil produktet er standset helt, før du lægger det fra dig.
Hold altid fast i presseværktøjet med begge hænder på de dertil beregnede håndtag.
Monter ikke bæltekrog på dette værktøj.
Fare for personskader på grund af værktøj og/eller tilbehør, som falder på jorden. Kontrollér før arbejdets begyndelse, at batteriet og det
monterede tilbehør er sikkert fastgjort.
Kig ikke direkte ind i produktets lampe (lysdiode), og lys ikke ind i ansigtet på andre personer. Der er fare for at blive blændet.
Hold faldsikringen og holdelinen ren og tør.
Foretag aldrig sammenpresninger i gasrørnet, medmindre systemleverandøren udtrykkeligt har godkendt dette i forbindelse med dette
presseværktøj og specielt kontrollerede fittings.
Trykprøv efterfølgende det sammenpressede rørsystem for at undgå utætheder (f.eks. på grund af forkert anvendelse).
Elektrisk sikkerhed
Før brugen af presseværktøjet skal alle aktive, dvs. strømførende dele, som befinder sig i brugerens arbejdsområde gøres spændingsfri.
Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for arbejdet i nærheden af spændingsførende dele.
Kontrollér før påbegyndelse af arbejdet arbejdsområdet for skjulte elektriske ledninger, gas- og vandrør, f.eks. med en metaldetektor.
Udvendige metaldele på produktet kan medføre elektrisk stød eller forårsage en eksplosion, hvis r du beskadiger en elledning, et gasrør
eller et vandrør.
Udfør ikke sammenpresning af dele, som står under spænding. Presseværktøjet er ikke isoleret og kræver derfor anvendelse af personlige
værnemidler (beskyttelseshandsker, sikkerhedssko, beskyttelsestøj osv.), som egner sig til at beskytte brugeren og personer, der befinder
sig i nærheden.
Omhyggelig omgang med og brug af elværktøj
Sluk presseværktøjet efter ca. 50 på hinanden følgende sammenpresninger, og lad det afkøle i ca. 15 minutter. Overophedning kan medføre
skader på presseværktøjet.
Opbevar presseværktøjet på et tørt sted, der er utilgængeligt for børn og uvedkommende.
70
*2321712*
2321712

Advertenties

loading