BRUGERVEJLEDNING
Brugervejledningen er udarbejdet ud fra den mest udbyggede JEROS grovopvasker. Der kan
derfor være enkelte afvigelser udstyrsmæssigt fra den i brugervejledningen viste version, og Deres
maskine. Betjeningsmæssigt vil brugervejledningen dog fuldt ud dække Deres JEROS
grovopvasker
Alle numre i parentes (f.eks. (6)) i brugervejledningen, henviser til samme nummer på
kontrolpanelet.
Hovedafsnit efterfulgt af symbolet refererer til punkter nævnt i
sikkerhedsforskrifterne.
Anvendelsesforskrifter
JEROS grovopvaskere er konstrueret for opvask af grove arbejdsredskaber så som gryder,
pander, forme, bageplader, skåle, skeer, kopper, glas og piskeris, og maskinen bør ikke anvendes
til andre formål end dette.
I tvivlstilfælde kontakt da Deres forhandler og hør om mulighederne for at vaske et givet emne.
Bemærk!
Overholdes anvendelsesforskrifterne ikke, kan JEROS A/S ikke stå inde for overholdelse af
gældende lovgivning om væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktions
og fremstilling af maskiner.
JEROS grovopvasker er en betjeningsvenlig maskine, der kan betjenes fra tre sider. Den kan
bruges som aflæggerbord for brugte redskaber.
Er der brug for yderligere aflæggeplads kan specielle aflæggeborde og eventuelt også
forskyllebord bestilles som tilbehør. Kontakt eventuelt Deres Jeros forhandler og hør nærmere.
Maskinens funktion.
Når maskinen er fyldt, lukkes låget og maskinen starter (forudsat at maskinen er tændt og et af de
tre vaskeprogrammer er valgt). Sæbevand pumpes fra vasketanken gennem dyser i
vaskesystemet, og redskaberne vaskes/spules derved rene. Opvasken afsluttes med et
skylleprogram som fungerer ved at rent skyllevand, tilsat skyllemiddel, pumpes fra skylletanken
gennem dyser i skyllesystemet. Redskaberne afskylles derved, og efter en kort tørretid er
redskaberne atter klar til brug.