DK
Denne brugsanvisning er beregnet for Kongskilde FRL
10/20/55/75/100 og FEA 10 blæsere.
Forord:
Denne brugsanvisning er udarbejdet i henhold til
EU- direktivet 2006/42/EC (Maskindirektivet).
Mærkning:
Se vedlagte overensstemmelseserklæring.
Anvendelsesområde:
FRL centrifugalblæserne er beregnet til transport
af lette materialer direkte gennem blæseren. FEA
10 centrifugalblæser har særligt lavt støjniveau
og er beregnet til ventilationsopgaver og lettere
støvafsugning.
FRL/FEA blæserne er ikke beregnet til korroderende
luftarter, og luftens temperatur ved blæserens indsug-
ning må max være 70° C.
Sikkerhedshenvisninger:
Der skal altid være monteret et net på blæserens ind-
sugning, som beskytter mod berøring af blæserens
rotor.
Sørg for at alle afskærmninger er i orden og korrekt
monteret under drift.
Afbryd altid strømmen til blæseren før reparation og
vedligeholdelse. Sikkerhedsafbryderen skal afbrydes
og låses, så blæseren ikke kan startes ved en fejl-
tagelse.
Stik aldrig hånden ind i blæserens tilgang eller afgang,
mens blæseren kører.
Sørg for at der er sikre adgangsveje, som kan bruges
ved reparation og vedligeholdelse af blæseren.
Holde orden på arbejdspladsen så der ikke er risiko for
faldulykker.
Sørg for tilstrækkelige lysforhold til sikker betjening af
blæseren.
Pas på øjenskader. Hvis der er små partikler i luften
som transporteres, vil de blive blæst ud gennem blæ-
serens luftafgang. Brug derfor beskyttelsesbrille i nær-
heden af luftafgange.
Hvis der konstateres unormale rystelser eller støj, skal
blæseren stoppes øjeblikkelig, og der skal tilkaldes
sagkyndig assistance. Det er ikke tilladt at foretage
reparationer på blæserens rotor. Hvis rotoren er
beskadiget, skal den udskiftes.
Der må ikke monteres motorer som giver blæseren hø-
jere omdrejningstal end foreskrevet i de tekniske data.
Rørene, (og andre komponenter) som monteres
direkte på blæserens indgang eller afgang,
skal altid fastgøres med kobling, som spændes
med bolt, så det ikke er muligt at afmontere
rørene uden brug af værktøj. Anvend altid
den specielle sikringskobling, som leveres
sammen med blæseren. Der må ikke anvendes
lynkobling på blæserens indgang eller afgang.
Hvis det ikke på anden måde er sikret, at det ikke
er muligt at komme i berøring med blæserens rotor
under drift, skal rørene have en længde på mindst 800
mm, og en diameter på max. 200 mm, så det ikke er
muligt at komme i berøring med blæserens rotor, når
rørene er monteret. Årsagen til at der SKAL anvendes
værktøj, er at det iht. Maskindirektivet ikke er tilladt for
uautoriseret personel at adskille ind til potentielt farlige/
roterende dele.
Alle el-installationer skal udføres i henhold til
gældende lovgivning på stedet, hvor blæseren skal
installeres.
Sikkerhedssymboler:
Undgå ulykker ved altid at følge sikkerheds-
foreskrifterne som er angivet i brugsanvisningen og på
blæseren. Advarselsskilte med symboler uden tekst
kan forekomme på blæseren. Symbolerne er forklaret
nedenfor.
Stik aldrig hånden ind i blæserens tilgang eller afgang,
mens blæseren kører.
3